GEZE - Ditzinger Lebenslauf
GEZE-medarbejdere „løb for livet“ for 9000 euro til gavn for mukoviscidose-ramte.
Højtidelig overrækkelse af donationscheck.

„Løb for livet“ i Ditzing

I strålende forårsvejr deltog medarbejderne i GEZE den 27. april 2008 i et "løb for livet"-arrangement til et godt formål. Landsforening i Baden-Württemberg for mukoviscidose-ramte arrangerede det 10. "Løb for livet" til fordel for mukoviscidose-syge i Ditzing. Målet for velgørenhedsløbet var at "løbe sig til" donationer for mukoviscidose-foreningen for at støtte projekter til at fremme behandlingen af og forskningen i mukoviscidose, at videreuddanne læger og fysioterapeuter og at fremme genoptræniningen af de ramte.

Den brogede blanding af GEZE-medarbejdere løb i alt 450,0 kilometer. Hver „løb for livet"-kilometer blev sponseret med 20,-- euro, så den "indløbne" donation kom op på over 9000 euro. Ved start sås repræsentanter fra næste alle afdelinger, lige fra direktionen til lærlinge og tidligere medarbejdere. Der kom endda GEZE-medarbejdere fra Hessen, Saarland og Rhein-Neckar-trekanten. Lige så broget som blandingen af GEZE-medarbejderne var, lige så forskelligartede var livsløberne selv: For „Løb for livet" er et åbent jogging- og walking-arrangement, hvor både professionelle løbere og hobby-joggere mellem klokken 8.30 og 16.00 har chancen for at løbe efter egen kondition og rytme. Michael Rasimus, løbsorganisatoren ved GEZE, løb 50 km i tre etaper, lærlingen Björn Schradi løb let og ubesværet 24 km. Som „Livs-walker" viste Martina Martens en flot stayerpræstation og gik 17,5 km. Fornøjelse og det gode formål gik også hånd i hånd ved alle de andre GEZE-medarbejdere, der tilbagelagde mindre etaper. Peter Vogel havde ekstra-forstærkning med fra start: Hans 7-årige søn klarede 10 km.

Den utvungne atmosfære i det åbne løb, hvor det ikke kommer an på hurtighed men på antallet af sponserede kilometer, vil sikkert animere endnu flere GEZE-medarbejdere til at deltage i Løb for livet næste år og som sideeffekt lære andre kolleger fra andre afdelinger at kende.

Mukoviscidose (CF) er den oftest forekomne, medfødte og uhelbredelige stofskiftesygdom i Mellemeuropa. Mukoviscidose-syge skal have daglig intensiv fysioterapi, åndedrætsgymnastik og inhalering og skal hele tiden indtage medicin mod infektioner. Men en intensiv pleje er en forventet levealder på over 30 år mulig.

Download pressemeddelelse: Højtidelig overrækkelse af donationscheck