Brigitte Vöster-Alber har stået ved roret i GEZE i 50 år - Mod og forudseenhed sikrer virksomhedens succes


Den 1. juli 2018 fejrer Brigitte Vöster-Alber, adm. direktør i GEZE GmbH, 50 års jubilæum i virksomheden. Hun har siden 1968 stået ved roret i virksomheden, der har omkring 3.000 ansatte på verdensplan og er en af de førende leverandører af dør-, vindues- og sikkerhedsteknologi, automatiske dørsystemer og bygningsautomatisering. Hun har altid været fokuseret på fremtiden og har aldrig afstået fra at træffe svære omend nødvendige beslutninger for virksomheden. Og det har har båret frugt.

50 års lederskab = 50 års udvikling
Brigitte Vöster-Alber tog over i GEZE, da hun var blot 24 år, efter sin bedstefars, Reinhold Vösters, død i 1968. Hun har siden da boostet og kontinuerligt udvidet virksomhedens strategi, produktporteføljen og den internationale forretning. I dag øger virksomheden sin vækstrate med produktionsanlæg i Kina, Spanien og Serbien, 31 datterselskaber og adskillige salgsrepræsentanter. Samtidig er forsknings- og udviklingssektoren også blevet større under hendes ledelse. I 2017 investerede GEZE 13 mio. EUR i opførelsen af et nyt, avanceret udviklingscenter i hovedkvarteret i Leonberg. Der er i de sidste par år investeret i alt 28,8 mio. EUR, hvilket er en klar forpligtelse fra forretningskvinden over for både centret og kvalitetsmærket “Made in Germany”. Virksomheden fortsætter også med at investere i udenlandske datterselskaber og stræber efter de højest mulige kvalitetsstandarder. GEZE er derfor en global spiller, men er fortsat en virksomhed, der står stejlt på traditionerne, 100 % familieejet, og derfor i stand til at vokse hurtigt på egen hånd.

Brigitte Vöster-Alber har været CEO i GEZE GmbH siden 1968. Foto: Karin Fiedler for GEZE GmbH


Mod betaler sig
Brigitte Vöster-Alber har i de sidste 50 år ikke afstået fra at træffe vanskelige - og til tider upopulære - beslutninger. Et vigtigt vendepunkt var separationen fra den højtelskede - men ikke længere rentable - skiafdeling i 1980’erne. Det skabte ny kapacitet, således at der kunne fokuseres på moderne dør- og vinduesløsninger og yderligere udvidelse af eksportafdelingen. Åbenhed og modet til at vedtage nye tilgange afspejles også i den seneste udvikling. Under Brigitte Vöster-Albers ledelse gør virksomheden fortsat fremskridt inden for intelligente netværksløsninger til bygninger under hensyntagen til den aktuelle tendens med IoT (internet of things). Sidst men ikke mindst kom virksomheden helskindet igennem den finansielle og økonomiske krise i 2008 med fru Vöster-Alber ved roret. In 2009 investerede GEZE 29,6 mio. EUR i udvidelse. “Man kan opnå stort potentiale ved at forblive aktiv i selv vanskelige tider,” siger den adm. direktør i GEZE.

“Forretningskvinder er ikke tilstrækkeligt synlige”
Da Brigitte Vöster-Alber blev udnævnt til adm. direktør i GEZE, var der næsten ingen kvinder i lederstillinger. “Jeg vidste, hvad det betød at blive udnævnt til eneejer af en familievirksomhed som følge af min fars alt for tidlige død,” siger Vöster-Alber. “Jeg skulle finde vej og slå mit navn fast i en mandsdomineret verden.” Forretningskvinder var mere sjældne dengang, men der er så afgjort flere af dem i dag. Ifølge Brigitte Vöster-Alber er der imidlertid stadig for få kvinder i bestyrelseslokalerne. Traditionelle værdier og klichéer er stadig i spil, f.eks. balancen mellem familielivet og karrieren. Hun har altid lagt vægt på dette i GEZE. Den nuværende andel på 29 % kvinder i lederstillinger i GEZE er exceptionelt høj og er blevet øget med omkring halvdelen i de seneste år. Der er også mange kvinder blandt virksomhedens unge talenter, og 23 % af virksomhedens praktikanter og studerende er kvinder.

Store hædersbevisninger – stor forpligtelse
For Brigitte Vöster-Alber har iværksætterånd altid gået hånd i hånd med en social forpligtelse. Den holdning har hun fra sin bedstefar, og hun har bygget videre på den for i 2009 at blive hædret med Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden. I 2013 – året for virksomhedens 150 års jubilæum – blev hun æresborger i Leonberg. En anerkendelse, der også tidligere blev tildelt hendes bedstefar, Reinhold Vöster. I 2016, gav Konrad Adenauer-fonden Brigitte Vöster-Alber æresbevisningen ”Preis Soziale Marktwirtschaft 2016” (pris for social markedsøkonomi). “Hun er drivkraften bag familievirksomhedens mål og vogter af dens værdier. Hun er også et godt eksempel på en omfattende iværksættervision, kapaciteten til innovation, og påtager sig et stort ansvar for virksomhedens medarbejdere, samfundet som helhed og miljøet,” udtalte juryen. Derudover modtog hun erhvervsmedaljen for delstaten Baden-Württemberg i 2016. Den tildeles personer og virksomheder, der har leveret enestående ydelser til erhvervslivet i Baden-Württemberg.

Hvad angår samfundet, ligger støtteprojekter til børn, f.eks. den Stuttgart-baserede ”Olgäle-Stiftung für das kranke Kind e.V.” (Olgäle-fonden for syge børn) og børnevelfærdsorganisationen ”Plan International”, moderen-til-fires hjerte nær. Sponsorerede aktiviteter i forbindelse med kunst, kultur og sport har også stor betydning. Brigitte Vöster-Alber elsker dyr og er især meget entusiastisk inden for hestesport og ville faktisk hellere have læst til dyrlæge. Når hun fejrer sit jubilæum, er det også et vigtigt pusterum for hende at bruge tid med hestene og hundene - væk fra forretningslivet. På samme måde som hendes bedstefar gjorde med hendes far, leder hun virksomheden i et konstruktivt samarbejde med tre af hendes fire børn (en af hendes døtre valgte at blive læge).