GEZE scorer to hædersbevisninger ved ICONIC AWARDS: Innovative Architecture - Unikt automatisk svingdørssystem og trådløs udvidelse til "hold-åben"-systemer


Fuldt netværksbaseret: ICONIC AWARDS: Innovative Architecture er den første internationale arkitektur- og designkonkurrence, der ser på disse to discipliner i sammenhæng. Dette henleder opmærksomheden på den fundamentale betydning af, hvordan de enkelte produktgrupper interagerer med hinanden. Priserne går til exceptionelle bygningsprojekter og innovativt interiør- og produktdesign set ud fra en arkitektonisk synsvinkel. I kategorien ‘Product’ blev Powerturn F-IS/TS-svingdørssystemet hædret med prisen “Winner”, mens den trådløse FA GC 170-udvidelse modtog æresbevisningen ‘Selection’.

Design-highlight – Powerturn F-IS/TS: fokus på to teknologier

Den unikke kombination af et svingdørsdrev og en dørlukker er en visuelt elegant, multifunktionel løsning til 2-fløjede svingdøre. Løsningen ser allermest attraktiv ud, når den aktive dørfløj bevæger sig via manuel betjening, hvilket øger brugervenligheden og giver adgang til alle. Et særligt visuelt highlight er udsynet til to teknologier på tværs af begge dørfløje. Denne dobbeltfunktion er en optimal løsning i forbindelse med asymmetriske døre. Powerturn-sortimentet giver næsten grænseløse muligheder, hvad angår individuelt bygningsdesign.

Foto: Jürgen Pollak for GEZE GmbH, Signet: GEZE GmbH


Trådløs og behagelig: den trådløse FA GC 170-udvidelse til GEZE "hold-åben"-systemer

For yderligere at optimere sikkerheden og brugervenligheden har GEZE gjort sit sortiment af "hold-åben"-systemer endnu mere attraktivt ved at implementere en særlig udvidelse til løsningen. Med den trådløse GEZE FA GC 170-udvidelse kan du forbinde loftmonterede detektorer og manuelle udløserkontakter trådløst med den overligger-monterede detektor på alle GEZE "hold-åben"-systemer . Standardkabelforbindelser kan erstattes af trådløse forbindelser, der kræves ikke nogen separat kabelføring. Dette letter planlægningen, især når det drejer sig om bygninger, der er på listen over særligt arkitektonisk interessante bygningsværker. FA GC 170 er derfor også en særdeles anvendelig løsning i forbindelse med eftermontering, og med denne udvidelse får du gennemtestet præventiv brandbeskyttelse.

Foto: Jürgen Pollak for GEZE GmbH, Signet: GEZE GmbH


Prisuddelingsceremoni på Pinakothek der Moderne

Stedet for prisuddelingen kunne ikke være mere passende valgt: én af Europas mest prominente bygninger, hvad angår moderne kunst, arkitektur og design. Pinakothek der Moderne i München vil være vært for prisuddelingsceremonien, der finder sted som en del af Expo Real d. 8 oktober 2018. Alle prisvindende produkter vil blive præsenteret på ICONIC-Directory-onlineportalen. www.iconic-architecture.com

Det Tyske Designråd

Det Tyske Designråd, der er stiftet på initiativ af Den Tyske Forbundsdag (Deutscher Bundestag) i samarbejde med sammenslutningen Tysk Industri (Bundesverband der Deutschen Industrie) og førende virksomheder, er ét af verdens vigtigste centre for ekspertise inden for design og arkitektur. Designrådet agerer i grænselandet mellem designere og bygningsindustrien. Rådets priser er udtryk for international kvalitet inden for aktuelle udviklings- og designtjenester. Den uafhængige jury for ICONIC AWARDS: Innovative Architecture består af repræsentanter for fagområderne arkitektur, boligindretning, design- og brand-kommunikation.