Indgangspartier – udfordringer ved planlægningen, og løsninger
En korrekt planlægning af indgangspartier er en udfordring for planlæggere og arkitekter. For samtlige koncepter skal ikke kun tage hensyn til bygherrens forestillinger og ønsker, men også opfylde alle lovkrav vedrørende brandsikring, flugtveje eller tilgængelighed. Hvilke løsninger, der findes til disse og andre udfordringer, forklarer diplomingeniør (FH) og uafhængig arkitekt Erik Schaufelberger fra Schaufelberger Architekten og Thomas Lehnert, Business Solutions Manager hos GEZE, om i dette interview.
Hvad er de typiske udfordringer ved planlægning af indgangspartier, som planlæggere og arkitekter står over for?
Den uafhængige arkitekt Erik Schaufelberger udvikler bygninger bl.a. til erhvervsbyggeri, beskyttede boliger og plejehjem. © GEZE GmbH
Erik Schaufelberger: Først og fremmest skal vi altid spørge os selv, når vi planlægger: Hvordan vil bygningen blive brugt? Er den åben døgnet rundt eller kun i begrænsede tidsrum? Hvor mange personer benytter indgangspartiet dagligt? Og kommer alle disse personer på en gang eller fordelt over hele dagen?
Thomas Lehnert: Det er rigtigt, for alt efter antallet af personer og flowet af disse beslutter man, hvilken type dør, der er egnet. Hvis f.eks. 500 mennesker stiger ud af et tog på en gang og vil ud i det fri gennem en karruseldør, så fungerer det ikke. Her skal man bruge en skydedør eller i det mindste en automatisk hængslet dør. Desuden er det vigtigt at vide, hvilke mennesker der vil bruge bygningen. Børn eller mennesker med rollatorer, kørestole og andre fysiske begrænsninger har specielle behov i forhold til tilgængelighed. Eller hvis døren benyttes som varemodtagelse, hvor pakketjenesten kommer med kæmpestore leveringer, så skal døren have en vis størrelse. Et andet aspekt er flugtveje.
Flugtveje og tilgængelighed er reguleret af lovmæssige forskrifter og ofte meget komplekse. Hvilke løsninger findes der til dette?
Thomas Lehnert: Grundlæggende opfylder alle vores døre – hængslede døre, skydedøre eller karusseldøre – de lovmæssige forskrifter. Der findes dog døre og dørsystemer, der er mere eller mindre egnede. Ud over brugergrupperne og det forventede personflow, skal planlæggere også tage de pågældende forskrifter fra lovgiverne og de lokale byggemyndigheder i betragtning. For eksempel opfylder vores karruseldøre med varianten Breakout kravene til flugtveje. Dog er de kun generelt egnet, og godkendelseserklæringen til bygningen skal indhentes fra den ansvarlige byggemyndighed på stedet.
Erik Schaufelberger: Tilgængelighed er et meget vigtigt tema hos vores bygherrer, der ofte kommer fra den offentlige sektor. Vi skal altså næsten altid tænke over, at der skal skabes nok bevægelsesarealer og muligheder,så personer med fysiske begrænsninger og deres hjælpemidler såsom kørestole eller rollatorer både kan betjene og benytte dørene. En karruseldør sparer mig for et vindfang og kan kombineres med en hængslet dør for at opfylde kravene til en barrierefri anvendelighed.
Her får du mere at vide om, hvordan du planlægger multifunktionelle døre sikkert
Tilgængelighed er et meget vigtigt tema hos vores bygherrer, der ofte kommer fra den offentlige sektor.
Erik Schaufelberger, uafhængig arkitekt, diplomingeniør (FH)
Med lav krans og smal profil, hvilket sikrer fremragende design © GEZE GmbH
Giver karruseldøre så fordele i forhold til bæredygtighed og energieffektivitet i bygninger?
Thomas Lehnert: Det gør de i hvert fald. Eksempelvis er vores Revo.PRIME særligt energibesparende på grund af den seneste motorteknik. Den forbruger omkring 30 procent mindre energi, i sammenligning med den tidligere model, . Men helt generelt kan man også sige, at karruseldøre er et plus for bæredygtigheden. De holder altid den direkte adgang mellem inde og ude lukket. Der sker således ingen varmeudveksling, når brugere kommer ind i eller forlader bygningen. I modsætning til andre døre skal man derfor ikke bruge noget vindfang. Træk er helt udelukket, og snavs, vind, støj og så videre bliver udenfor. Samtidigt skaber disse aspekter mere komfort til indgangspartiet. Dog har de på grund af de buede ruder en ret ugunstig U-værdi, hvilket dog ikke har den store betydning i det samlede billede af facaden på større bygninger. Arealandelen for en karruseldør er relativt lille i forhold til arealet på den samlede facade, måske 1 eller 2 procent. Den forholdsvis dårlige U-værdi på komponenterne døre har derfor ikke den store betydning, indvirkningen fra døren på den samlede U-værdi er forsvindende lav.
Erik Schaufelberger: Det stemmer. Lovgiverne foreskriver grænseværdier, der gælder for den lukkede klimaskærm. Men døre er der jo til at gå igennem, så efter min opfattelse giver hele tematikken omkring U-værdi ikke den store mening. Men alligevel: Varmetabet indefra og ud kan bedre opfanges af en karruseldør end af en hængslet dør eller endda en skydedør med vindfang.
Den nye Revo.PRIME udviser trods sin størrelse og tyngde et meget bæredygtigt energiforbrug. © GEZE GmbH
Når planlæggere så frem for alt vil eller skal bygge energieffektive bygninger: Kan en karruseldør som Revo.PRIME så anbefales? Eller er et andet dørsystem mere fornuftigt?
Thomas Lehnert: Det kan man ikke svare på generelt, man skal derimod altid tage brugen af den pågældende bygning i betragtning. En karruseldør er altid fornuftig ved en høj frekvens af besøgende, fordi energitabet i indgangspartiet reduceres betydeligt på grund af drejebevægelsen og afspærringen mellem inde og ude. Der kan ingen andre dørsystemer være med, det er ganske enkelt den store fordel ved en karruseldør. Dog giver den for eksempel ingen mening, hvis den benyttes fem gange om dagen, her anbefaler vi en enkel – og billigere – hængslet dør. Men til et butikscenter, et hotel eller til erhvervsbygninger med en høj frekvens er karruseldøren betydeligt mere energieffektiv. Revo.PRIME er faktisk også bæredygtig i forhold til energiforbruget på selve døren: Takket være den nye motorteknik bevæger den sig på samme niveau som en skydedør, og det til trods for dens størrelse og det tunge drejekryds.
Stikordet personflow: Hvilke faktorer spiller typisk en rolle her?
Thomas Lehnert: Alt efter fokus skal man så finde den rigtige typef dør. Hvis folk eksempelvis kommer fra siden, skal en karruseldør drejes en smule, så åbningen passer til gåmønstret og ikke hele tiden udløser sikkerhedssensorerne. Hvis en dør allerede er indbygget, men ikke lige helt optimalt, for eksempel ikke i den bedste vinkel, findes der muligheder for at løse problemet: Man skal i givet fald geninstallere sensorerne. Alternativt kan man, hvis situationen på stedet tillader det, også indbygge endnu en hængslet dør ved siden af karruseldøren, for at kompensere for flaskehalse.
Karruseldøre er et plus for bæredygtigheden. De holder altid den direkte adgang mellem inde og ude lukket. Der sker således ingen varmeudveksling, når brugere kommer ind i eller forlader bygningen.
Thomas Lehnert, Business Solutions Manager hos GEZE
Thomas Lehnert, Business Solutions Manager hos GEZE, er vores ekspert inden for karruseldøre. © GEZE GmbH
Sikkerhedssensorer er jo en fornuftig og nødvendig anordning. Men helt ærligt, det kan godt være irriterende, hvis døren hele tiden standser uden årsag…
Thomas Lehnert: Helt rigtigt! Det sker desværre ofte, fordi sensorerne ikke er indstillet rigtigt, eller så de passer til brugssituationen. Også her er vores nye Revo.PRIME løsningen på problemet. De har et højt drejemoment med hele 1.000 nanometer. Det sørger for at døren stopper hurtigt og kraftigt – men også starter hurtigt op igen. Fordel: Her kan sensorerne indstilles således, at de har et lille detektionsområde. Og lige præcis når større grupper af personer går gennem døren er det en fordel, da sensorerne ikke udløses så hurtigt. Skulle døren stoppe, drejer Revo.PRIME videre for ikke at hindre
personflowet, så snart personen har forladt sensorområdet igen. Døren kører altså mere flydende, hurtigere og har tendens til at foretage færre utilsigtede stop. Desuden er den udstyret med nyere, laserbaserede sensorer, der rent teknisk har en mindre tendens til fejl, fordi de ikke påvirkes af fugt, solstråling eller underlag. Det gør alt i alt driften mindre udsat for fejl.
Hvordan forløber så processen med produktvalg? Og fra hvornår skal eksperter inden for indgangssituationer inddrages?
Erik Schaufelberger: Hvilket produkt og i hvilken størrelse, det beslutter man først relativt sent efter byggegodkendelsen. Man monterer desuden kun det, som har været planlagt i fase 2 eller 3. Det er så for det meste det, der når fase 5, den endelige planlægning, og i udførelsen. Rent faktisk afhænger beslutningen om hvad man monterer, af, hvad vi har skitseret: Hvis vi mener at en karruseldør er rigtig på et sted, er det vigtigt allerede at præsentere bygherren om dette i skitseplanlægningen.
Thomas Lehnert: Det ville også være det egnede tidspunkt at inddrage eksperter som os fra GEZE: Så snart den første skitse, den første idé om bygningen eksisterer. Desværre kommer vi tit først i spil til sidst, når man allerede har besluttet sig i forhold til dørsystemet. Så kan vi ikke rådgive længere, men kun optimere installationssituationen og indstillingen af sensorerne. Det er derfor bedst at involvere os, lige så snart specifikationsteksten udarbejdes, henholdsvis offentliggøres. Jeg kan kun anbefale planlæggere og arkitekter at søge rådgivning fra eksperter i god tid, og at udnytte vores erfaring og kompetencer!
