GEZE er for tiende gang blandt modtagerne af top 100-prisen over de mest innovative mellemstore virksomheder i Tyskland

GEZE er og bliver en top 100 innovator i kategorien mellemstore tyske virksomheder. For tiende gang modtager specialisten for innovativ dør-, vindue- og sikkerhedsteknik den populære pris, som uddeles af ”Institut für Entrepreneurship und Innovation der Wirtschaftsuniversität Wien” inden for rammerne af TOP 100 Award.

Udmærkelsen er en anerkendelse og motivationsfaktor på samme tid

GEZE-medarbejderne præsenterer stolt deres Top 100 Award

Medarbejderne hos GEZE er stolte af for tiende gang at være del af top 100 Award over de mest innovative mellemstore virksomheder.

"Vi er stolte af, at vi i 2023, året for vores 160. firmajubilæum, igen er blandt top 100 over innovative virksomheder i kategorien mellemstore virksomheder", siger Marc Alber, Chief Officer Product Development & Operations hos GEZE. "Udmærkelsen er en af de vigtigste og mest respekterede priser, der gives til mellemstore virksomheder i Tyskland, og dokumenterer vores store innovationsevner. Det er en fantastisk anerkendelse for vores medarbejdere, som i 160 år har arbejdet med at skabe vores fælles vision, fremtidens bygning med livskvalitet". På samme tid er udmærkelsen en motivationsfaktor for GEZE.

Vi sætter selv høje mål, hvad angår vores produkters kvalitet, lang levetid og bæredygtighed. Titlen ”Top 100 Innovator” betragter vi også som en udfordring til altid at leve op til den og opfylde vores kunders høje forventninger, og sågar overgå dem.

Marc Alber, Chief Officer Product Development & Operations hos GEZE

Fremragende innovationsklima har overbevist dommerne

GEZE overbeviste juryen i konkurrencen 2023 med innovative teknologier og løsninger til driftssikker brandsikring og avanceret bygningsautomatisering. Også det fremragende innovationsklima i den mellemstore virksomhed fra Leonberg ved Stuttgart fik en høj bedømmelse. "TOP 100 har fokus på, hvilken betydning innovationsmål har i virksomheden", forklarer Prof. Dr. Nikolaus Franke, konkurrencens videnskabelige leder. "Er det rutiner og sædvaner, der fremhersker, eller er virksomheden i stand til at være kritisk over for det eksisterende, og til være kreativ og tænke ud af boksen og vinde fodfæste på markedet? Vi analyserer denne evne ved hjælp af mere end 100 kontrolkriterier."

Det har været en indikator for en god innovationsevne i 30 år

Top 100 Award

Det er ”Institut für Entrepreneurship und Innovation der Wirtschaftsuniversität Wien”, der uddeler top 100 Award.

compamedia har i 30 år uddelt TOP 100-seglet til mellemstore virksomheder, der har vist en særlig stor innovationsevne og innovationssucceser over gennemsnittet. Prof. Dr. Nikolaus Franke har siden 2002 forestået den videnskabelige ledelse Franke er grundlægger og direktør for ”Institut für Entrepreneurship und Innovation der Wirtschaftsuniversität Wien”. Han har modtaget 26 forskningspriser og over 200 publikationer og er hermed en af de førende innovationsforskere på internationalt niveau. Videnskabsjournalist Ranga Yogeshwar er mentor for TOP 100. Projektpartnere er Fraunhofer-selskabet, der støtter anvendt forskning, samt brancheorganisationen for mellemstore virksomheder BVMW. Interessen for konkurrencen har været særlig stor i jubilæumsåret: 550 mellemstore virksomheder har indsendt en ansøgning. Ranga Yogeshwar vil personligt ønske tillykke ved uddelingen af prisen den 23. juni i Augsburg.