GEZE udnævnt som TOP 100 Innovator blandt små og mellemstore virksomheder

GEZE er igen blevet kåret som en af Tysklands 100 mest innovative virksomheder i 2020. Institut for iværksætteri og innovation ved universitetet i Wien nåede frem til denne konklusion i deres kåring af TOP 100. GEZE imponerede juryen med innovative løsninger og avanceret teknologi inden for områderne brandsikring og bygningsautomatisering såvel som med deres fremragende innovationsmiljø. Det er niende gang, at virksomheden med base i Leonberg i Tyskland modtager prisen” TOP 100 Innovator”.

GEZE modtager igen en pris

© TOP 100

GEZE imponerede juryen for TOP 100-konkurrencen i alle kategorier og kan altså igen kalde sig TOP 100 Innovator. Gerald Haas, chef for GEZE´s udviklingsafdeling, udtaler: ”TOP 100-prisen er en af Tysklands mest prestigefyldte priser til små og mellemstore virksomheder og er en nøgleindikator for virksomhedernes innovationskraft. At GEZE endnu en gang modtager prisen viser, at vi igen i 2020 er en af Tysklands mest innovative virksomheder. Vi sigter mod at udbygge denne position i fremtiden og dermed gøre bygninger endnu mere attraktive at bo i.”

Innovative produkter til bygninger med høj livskvalitet

Med denne pris anerkender TOP 100-juryen især virksomhedens ekspertise inden for bygningsteknik. Inden for anvendelsesområderne brandsikring og bygningsautomatisering imponerer GEZE konstant med innovative løsninger, herunder GEZE Cockpit bygningsautomatiseringssystemet, som gør det muligt at kombinere automatiserede systemkomponenter inden for dør-, vindues- og sikkerhedsteknik i et netværk, som styres centralt og overvåges med stor præcision. GEZE kan således understøtte sine kunder i at arbejde med avancerede teknologier, som sparer ressourcer og hjælper dem med digital netværksintegration af bygninger.

Få mere at vide om bygningsautomatisering hos GEZE

Nøglekriterier for TOP 100

TOP 100-prisen er blevet tildelt små og mellemstore virksomheder fra hele Tyskland i mere 25 år. Udnævnelsen af vinderne foregår transparent, åbent og på et videnskabeligt grundlag. Beslutninger træffes ikke på basis af individuelle nyskabelser eller opfindelser. I stedet har Institut for iværksætteri og innovation ved universitetet i Wien under ledelse af professor Nikolaus Franke defineret fem nøglekriterier for prisen; en ledelse, som fremmer innovation, et klima, der fremmer innovation, innovative processer og organisation, åben innovation/udadvendt holdning og innovativ succes.