Sponsorering

Løb for livet i Ditzingen: GEZE løber for en god sag

Deltagelsen i Løb for livet i byparken i Ditzingen er blevet en tradition for GEZE. Det sponsorerede løb hjælper til at finansiere projekter, der forbedrer behandling og forskning af cystisk fibrose, og at skabe offentlig bevidsthed om denne fortsat uhelbredelige stofskiftesygdom.

Indsamling af donationer og øgning af bevidstgørelsen

GEZE løber for en god sag

GEZE løber for en god sag

Løbet er organiseret af Ludwigsburg-Heilbronns regionale gruppe i Baden-Württemburg Landesverband des Mukoviszidose e.V. (forening for cystisk fibrose) og har til formål at indsamle penge for hver tilbagelagt kilometer. De indsamlede penge går til at støtte projekter til forbedring af behandlingen af cystisk fibrose, forskning og rehabilitering.

Hvad der er lige så vigtigt er, at løbet har som målsætning af øge bevidstgørelsen om og kendskabet til sygdommen. Løb for livet handler ikke om at være hurtig. Eftersom hver eneste kilometer omdannes til en donation er det vigtigste antallet af tilbagelagte kilometer.

GEZE har deltaget i Løb for livet i Ditzingen i mange år nu og takket være personalets store engagement indsamler de årligt omkring 4.000 €.

GEZE-medarbejdere fra alle afdelinger deltager – og støttes aktivt af deres familier og venner.

Løb for livet i Ditzingen markerer en stor portion engagement i forhold til medicinske og sociale emner. Vi er virkelig glade for, at så mange medlemmer har deltaget så entusiastisk og har gjort deres for at bidrage til en god sag.

Gabi Bauer, chef for international marketing

Hvad er cystisk fibrose?

Cystisk fibrose (CF) er en af de mest almindelige metaboliske sygdomme i Centraleuropa. Den er forårsaget af gendefekter og kan stadig den dag i dag ikke helbredes. Den påvirker først og fremmest luftvejene og mave-tarm-systemet hos børn og unge. 

Udsigterne for dem, som lider af cystisk fibrose, har løbende forbedret sig mærkbart som et resultat af bedre medicinsk behandling. Mange patienter fører et næsten almindeligt liv og er fuldt integreret på en arbejdsplads. De har dog brug for intensiv fysioterapeutisk behandling samt behandling af luftvejene og af mave-tarm-systemet. Selv med intensiv behandling har personer med sygdommen en begrænset levealder. Donationerne fra Løb for livet i Ditzingen støtter løbende forbedringen af de syges situation.