Revideret DIN 18040: Hvad der ændrer sig med hensyn til barrierefrie døre, brandsikring og bygningsplanlægning
Standardserien DIN 18040 udgør et vigtigt grundlag for planlægning af barrierefrit byggeri i Tyskland og bliver i øjeblikket harmoniseret med den europæiske standard DIN EN 17210 vedrørende tilgængelighed og brugervenlighed i det bebyggede miljø. Arkitekt, specialplanlægger inden for barrierefrit byggeri og GEZE-ekspert Günther Weizenhöfer er formand for det relevante DIN-arbejdsudvalg og giver her et indblik i, hvilke relevante ændringer dette vil medføre for døre og deres betjeningskræfter, brandsikring og barrierefri selvbeskyttelsesevne for arkitekter, specialplanlæggere og bygningsadministratorer.
Hvad regulerer DIN 18040?
Barrierefrie døre på flugt- og redningsveje kan redde liv. © lake.office / GEZE GmbH
Standardserien DIN 18040 beskriver planlægningsprincipperne for barrierefrit byggeri:
- DIN 18040-1 vedrører offentligt tilgængelige bygninger,
- DIN 18040-2 beboelsesejendomme,
- DIN 18040-3 offentlige trafik- og fritidsarealer.
Formålet med denne serie af standarder er at udforme det bebyggede miljø på en sådan måde, at det kan benyttes af mennesker med handicap på almindelig vis, uden særlige vanskeligheder og i princippet uden hjælp fra andre.
DIN 18040 skulle revideres for at sikre, at den ikke var i modstrid med den europæiske standard DIN EN 17210.
MERE OM REVIDERINGEN AF DIN 18040
Hvorfor bliver barrierefri selvbeskyttelsesevne stadig vigtigere i planlægningen?
Betjeningskraften bliver stadig vigtigere i forbindelse med planlægning af barrierefrie omgivelser. © lake.office / GEZE GmbH
En væsentlig ændring i den reviderede DIN 18040 vedrører barrierefri selvbeskyttelsesevne. Målet er, at personer i en farlig situation så vidt muligt skal kunne bevæge sig til et sikkert område på egen hånd og uden hjælp fra andre. Det er især relevant inden for brandsikring. Traditionelle redningskoncepter går ofte ud fra, at personer med handicap får hjælp fra andre tilstedeværende personer. Men hvad sker der, hvis der ikke er andre personer til stede? Tilgængelighed og selvbeskyttelsesevne skal derfor inddrages allerede i brandsikringskonceptet.
For arkitekter og planlæggere af brandsikring betyder det, at særlige krav til døre på flugt- og redningsveje kan være gældende. Især brand- og røgdøre udgør her et kritisk punkt, fordi de på den ene side skal kunne lukke pålideligt og på den anden side skal kunne passeres af mennesker med handicap.
Betjeningskraft på døre: Hvorfor er den faktiske kraft på håndtaget afgørende?
Når det gælder barrierefri planlægning af døre, giver betjeningskraften ofte anledning til misforståelser: I den hidtidige planlægningspraksis har man ofte kun taget højde for indstillingen af dørlukkeren. Men dette alene siger ikke noget om, hvor meget kraft en person rent faktisk har brug for til at åbne en bestemt dør. Dørbredde, gearforhold, tætninger, hængsler, trykforhold og andre faktorer kan påvirke den påkrævede kraft. Den reviderede DIN 18040 beskæftiger sig derfor med den betjeningskraft, der rent faktisk skal måles ved håndtaget: For visse branddøre udgør grænseværdien 50 Newton.
Til sammenligning: For barrierefri arbejdspladser fastsætter den gældende ASR V3a.2 for bestemte medarbejdergrupper en maksimal kraft på 25 N ved åbning af manuelt betjente døre og ved betjening af manuelt betjente dørbeslag. For planlæggere er denne forskel vigtig: DIN 18040 og arbejdsmiljølovgivningen har forskellige anvendelsesområder og må ikke anvendes i stedet for hinanden uden nærmere undersøgelse.
Barrierefrie døre kræver så lave dørtærskler som muligt. © Jürgen Biniasch / GEZE GmbH
Hvad betyder den nye tærskelværdi helt præcist for den detaljerede planlægning?
Et yderligere punkt i den reviderede udgave af DIN 18040 vedrører den tilladte højdeforskel ved dørtærskler: Generelt bør barrierefrie overgange udføres i samme niveau. Hvis det er teknisk uundgåeligt, må højdeforskellen ikke overstige 1 cm. Planlægningen af dørtærsklen omfatter flere opgaver på én gang. Gulvkonstruktion, tætning, afvanding, dørsystem og tilstødende arealer skal koordineres i god tid. Hvis disse grænseflader først tages i betragtning under udførelsen, kan det blive betydeligt mere besværligt eller endda umuligt at udforme detaljerne i overensstemmelse med standarderne.
Hvilken rolle spiller bygningsautomatisering i forbindelse med barrierefrie døre?
Når man taler om barrierefrie døre, tænker man først og fremmest på automatisering med døråbnere. I dag skal døre imidlertid ofte opfylde flere krav på én gang, for eksempel brandsikring, styring af flugtveje, adgangskontrol, tilgængelighed og automatisk dørstyring. Dette medfører for det første en grænseflade mellem kravene, som til tider også kan være modstridende. For det andet kan der opstå et behov for at styre døre fjernbetjent eller at videresende oplysninger om dørenes tilstand til eksterne organer. Her er det en fordel, at døren er tilknyttet bygningsstyringssystemer. For bygningsadministratorer ligger fordelen først og fremmest i transparensen omkring anlæggets tilstand: De kan overvåge tilstanden centralt, koordinere forskellige systemer og modtage oplysninger om fejl eller vedligeholdelse i god tid.
Opnåelse af beskyttelsesmål: Hvad planlæggere bør være opmærksomme på i forbindelse med den nye DIN 18040
DIN 18040 arbejder med beskyttelsesmål, som på mange punkter går forud for kravene. Derefter beskriver standarden, hvordan dette mål kan gennemføres. Der er dog mulighed for at opnå det pågældende beskyttelsesmål på en anden måde end beskrevet i standarden. Den, der vælger en anden løsning, skal dog fagligt dokumentere, at det krævede beskyttelsesmål opnås på en tilsvarende måde. Et projektspecifikt koncept for tilgængelighed eller en faglig vurdering kan her fungere som dokumentation. Det betyder dog ikke, at målene uden videre kan ændres: Alle mål er endelige mål, og de tilladte konstruktionstolerancer må ikke medføre, at de krævede mål overskrides eller underskrides. Derfor skal tilgængelighedsstandarden DIN 18040 især i forbindelse med komplekse bygninger ikke opfattes som en isoleret tabel med mål, men som en del af et overordnet planlægningskoncept for tilgængelighed.
Bliver planlægningen af barrierefrie døre mere kompleks som følge af den nye DIN 18040?
Den nye tilgang til betjeningskræfterne gør det klart: Om en dør kan bruges barrierefrit af alle, kan ikke vurderes alene ud fra et enkelt produktkendetegn.
Ved planlægningen spiller blandt andet følgende faktorer en rolle:
- Dørfløjbredden og dørfløjvægten
- Den nødvendige indstilling af lukkemomentet på dørlukkeren
- Dørhængsler og tætninger
- Anvendte dørbeslag
- Døråbnere til adgangskontrolsystemer
- Krav til brand- og røgsikring
- Dørelementets placering på en flugtvej i forbindelse med barrierefri selvbeskyttelsesevne
Hvis de tilladte betjeningskræfter overskrides ved en manuel løsning, eller hvis der stilles yderligere krav til komfort og selvbeskyttelsesevne, kan en automatiseret dørløsning være nødvendig.
GEZE tager højde for disse faktorer ved planlægningen af dørsystemer. Til manuelt betjente døre kan løsninger med dørlukkere som f.eks. TS 5000 ECline eller TS 7000 være velegnede. Hvilken løsning der opnår de til enhver tid påkrævede betjeningskræfter, skal vurderes ud fra det samlede dørelement og installationssituationen.
Ved multifunktionelle døre, er det ikke længere tilstrækkeligt kun at tage højde for et enkelt krav: Tilgængelighed, brandsikring og dørens tekniske funktion skal planlægges som et samlet system.
Dipl.-Ing. Ark. Günther WeizenhöferTjekliste: Hvad betyder den nye DIN 18040 for arkitekter og planlæggere?
Revisionen af DIN 18040 vil først og fremmest understrege betydningen af en tidlig planlægning på tværs af opgaver, da mange krav kun kan korrigeres efterfølgende med en ekstra arbejdsindsats og dermed forbundne meromkostninger.
I forbindelse med planlægningen anbefales det derfor, at man ved aktuelle projekter især afklarer følgende spørgsmål i god tid:
- Hvilke krav til tilgængelighed gælder for den pågældende bygning og det respektive anvendelsesområde?
- Hvilke døre befinder sig på flugt- og redningsveje?
- Hvilke døre skal opfylde kravene til brand- eller røgsikring?
- Hvilke betjeningskræfter skal overholdes i den konkrete anvendelse?
- Kan disse betjeningskræfter opnås med en manuel dørløsning?
- Hvor kan en friløbsdørlukker eller en automatisk dør være påkrævet?
- Hvilke muligheder for eftermontering bør der allerede være taget højde for i byggefasen?
- Hvordan er dørautomatisering, styring af flugtveje, adgangskontrol og bygningsautomatisering afstemt i forhold til hinanden?
- Befinder dørelementet sig inden for virkeområdet for et trykventilationsanlæg?
- Hvilke krav gives ud fra brandsikringskonceptet med hensyn til barrierefri selvbeskyttelsesevne?
Jo tidligere disse aspekter integreres, desto lettere er det at identificere funktionelle konflikter mellem tilgængelighed, brandsikkerhed og dørteknologi allerede i planlægningsfasen.
Et kort overblik over det vigtigste i den reviderede DIN 18040
- Der lægges større vægt på barrierefri selvbeskyttelsesevne: Personer med handicap skal i tilfælde af fare så vidt muligt kunne komme i sikkerhed uden hjælp fra andre.
- Dørtærsklerne bliver lavere: Den hidtil maksimalt tærskelhøjde på 2 cm vil blive nedsat til 1 cm.
- Kravene til betjeningskræfter bliver mere konkrete: Den kraft, der rent faktisk kræves på dørhåndtaget, vil være afgørende.
- Dørteknologi betragtes i stigende grad som et samlet system: Alle krav til dørsystemet skal planlægges samlet.
- Kombination af brandsikring og tilgængelighed: Især selvlukkende brand- og røgdøre stiller høje krav til en barrierefri betjening.
- Muligheden for eftermontering bliver stadig vigtigere: Visse døre bør allerede i planlægningsfasen forberedes således, at løsninger, der letter betjeningen, senere kan tilføjes.
