Casestudier

GEZE leverer forebyggende brandsikring i rådhuset i Wakefield

Britiske byggetraditioner med moderne bygningsteknologi: Moderniseringen tilfører Wakefield Town Hall's viktorianske æstetik en ny funktionel kvalitet. GEZE UK Ltd fremmer komforten og forebyggende brandsikring i Town Hall med skræddersyet dør- og sikkerhedsteknik.

Dørkomfort og sikkerhed i det historiske rådhus

Wakefields fredede rådhusbygning stråler i en ny glans. Efter moderniseringen har rådhuset i byen med sine 60.000 indbyggere i Yorkshire åbnet dørene for borgere, bryllupper, receptioner og byrådsmøder. Byens ansatte arbejder nu i et nyt og mere komfortabelt miljø. Renoveringen var baseret på den viktorianske bygnings oprindelige æstetik. Bygningen blev opført i 1880. Moderne byggestandarder blev implementeret med stor omhu for at bibeholde det autentiske flair i bygningens indre.

Glasskydedøre giver adgangskomfort

To 2-fløjede automatiske glasskydedøre er installeret i de store buegange til indgangsområdet, der før var åbne, for at skabe adgang til venteområdet og de enkelte kontorer. Indgangsområdet er opdelt af det nye vindfang, men er stadig lyst og åbent. Dørene er indsat med Slimdrive SL NT skydedørssystemer, der er testet iht. den engelske "Equality Act" og den britiske standard BS 8300. De skaber barrierefri adgang, flugtvejssikring og energieffektivitet, idet de holder kulde og træk ude.

Funktionelle skydedøre i et design, der er tro mod originalen

I overensstemmelse med det historiske design af det indre, blev de slanke Slimdrive SL NT drev, der kun er 7 cm høje, indfarvet, så de passer til det mørke træ på dørbuerne i indgangsområdet. Mønsteret i midten af glasfløjen giver fornemmelsen af et æstetisk raffinement. De kvadrater, der er ætset i glasset, genspejler kassettedekorationen på det historiske loft og ovenlysene. GEZE UK leverede de unikke glasskydedøre i samarbejde med den mangeårige partner Laidlaw Door System Installations.

Moderne branddøre med et autentisk dørdesign

Automatiske glasskydedør, indbygget i den runde stenbue

Automatiske glasskydedøre opdeler nu rådhusets indgangsområde.

Automatiske hængslede døre passer perfekt ind i den historiske dørsubstans ved indgangen til hver øvre etage. De er eksempler på, hvordan kombinationen af GEZE automatiske drejedørsdrev og kunsthåndværk udført af Longden Doors Ltd kan skabe autentiske nye designs med en fremtoningen fra en viktoriansk dør. Ovenlysene med deres blyruder blev også genskabt efter originalerne, og indføjet i dørene som en fortsættelse af vinduerne med glasudskæringer. Messingbelagte drevhuse på drejedørsdrevene, som matcher hængslernes design på de omgivende døre, afrunder det nye "gamle" dørdesign perfekt.

Forebyggende brandsikring via multifunktionelle dørsystemer

To 2-fløjede automatiske hængslede døre, designet som branddør og brandlukkerdøre, fører gæster og officielle til de øverste etager. De er udstyret med slimdrive EMD-F drejedørsdrev i et slankt 7-cm-design og yder brandsikring og tilgængelighed på samme tid. De lukker automatisk ved brand og udgør en sikker dørlukker til branddør. Det skumdannende materiale mellem rammen og fløjen svulmer op og danner en sikker forsegling mod røggasser. De tunge trædøre er testet som branddøre med en brandmodstand på 120 minutter, og er certificeret med Certifire Certificate of Approval CF 860. Da de er servounderstøttet, kan dørene også nemt åbnes manuelt i alle situationer. Alle bevægelsesparametre, som åbne- og lukkehastighed eller åbenholdetiden, kan indstilles individuelt efter brugerens ønske.

Højeste sikkerhed, brandsikkerhed og designkrav

Diskret eller usynligt' var arkitekternes ufravigelige krav med henblik på den tekniske funktion på de flot designede hængslede døre. Som ved glasskydedørene i indgangsområdet, er dørdrev på indgangsdørene integreret mellem rammerne og ovenlysvinduerne på en meget diskret måde. Slimdrive EMD-F sikkerhedsløsningen er perfekt til slanke profiler og begrænset plads. Røgdetektoren, der normalt sidder uden på dørdrevet, er integreret i drevafdækningen. De elektriske holdemagneter, der styres af adgangskontrolsystemet, er også fuldt integreret i rammerne. Autoriserede personer får adgang til de sikkerhedsrelevante møderum i bygningen ved hjælp af nøglekort med kontaktløse læsere.