Skab bygninger med høj livskvalitet for fremtiden: med fremadskuende planlægning, fleksibilitet og brugerorientering
Klimabeskyttelse, stærkt stigende energipriser og den aktuelle tidsånd forlanger, at vi nytænker ved bygningsplanlægning og -opførelse. Specielt også energislugere såsom rumklimaanlæg kan delvist kompenseres af alternative systemer. Hvordan fremtidige bygninger med høj livskvalitet ser ud, og hvordan brugere og ordregivere kan overbevises om nye systemer, forklarer Sören Eilers, projektkonsulent hos GEZE, og Marco Sperling, civilingeniør inden for arkitektur hos PPP Architekten fra Lübeck.
Bygninger opføres i nutiden, men til fremtiden
Hvad er egentlig en "bygning med høj livskvalitet"? Tidligere var huse simple bygninger, hvor mennesker frem for alt sov og spiste. Idag skal en bygning kunne mere: "Vi vil gerne føle os godt tilpas derinde, finde ro, bevæge os uden forhindringer og så vidt muligt leve bæredygtigt. Bygningen skal ikke kun være et rum, men skal tilpasse sig brugerne og deres behov - og det både idag og i fremtiden. Først da kan vi tale om en bygning med høj livskvalitet", forklarer Sören Eilers.
Her har kravene ændret sig voldsomt alene i de seneste 15 år: Menneskers tænkemåde har forandret sig, og der findes desuden regionale forskelle, når det handler om spørgsmålet om hvad der udgør en tidssvarende bygning. Hvor der nogle steder stadig kun opføres passivhuse, ligger fokus andre steder eksempelvis på frie læringskoncepter og åbne rum. For planlæggere og arkitekter betyder det, at de skal tænke langt forud.
Bygninger opføres i dag, men til fremtiden, fordi de normalt bruges i 30 til 50 år. Vi skal således allerede tænke anvendelsesmulighederne om et par årtier ind i vores nuværende planlægning. Her er budgettet dog næsten altid den begrænsende faktor.
Marco Sperling, civilingeniør inden for arkitektur, PPP Architekten Lübeck
Og det er ikke det hele. Ud over de rammebetingelser bygherren har udstukket, findes der mangfoldige lovmæssige krav, standarder og forordninger, som skal overholdes. Og her er de forskellige regelsæt ikke altid enige. "Der findes næsten intet i Tyskland, som ikke er reguleret. Bygherrens rammebetingelser kan ofte forhandles, men ved lovmæssige forskrifter er det langt sværere", ved Sperling ud fra sine erfaringer. For at alle ønsker, behov, krav og forskrifter i sidste ende kan tilgodeses, er det bydende nødvendigt at alle involverede afstemmer sig intensivt: "Behovet for afstemning vokser konstant og er endda forankret i certificeringsprocesser. Det er også helt igennem fornuftigt, så det i sidste ende bliver en god bygning. Og en ting gør sig altid gældende: Jo bedre afstemningen er fra begyndelsen, desto bedre bliver resultatet!" Således tilknyttes ideelt set alle involverede fagplanlæggere inden for bygningsteknik, statik, bærende konstruktioner, etc. samt montører, men også brugere og bygherrer samt deres repræsentanter.
Hvilket regelsæt, der lægges til grund, er et afstemningsspørgsmål der tages med bygherren.
Hver bygning skal planlægges, så den er afstemt individuelt til dens formål. © Jürgen Pollak / GEZE GmbH
Mange planlæggere og arkitekter mærker i deres daglige arbejde, at regelsættene i dag er blevet så omfattende, at der ikke længere findes nogen klare forskrifter. "På grund af det store antal forskrifter ved vi ofte slet ikke mere, hvad vi egentlig skal gøre", siger Sperling. "Forskrifterne i de tekniske regler, eksempelvis i forhold til ventilation af bygninger, er enorme. Forskrifterne i de tekniske regler for arbejdspladser 3.6 siger f.eks. noget om rumluftkvalitet. Og tilsvarende gælder for DIN EN 16798 eller VDI 6040. Alle foreskriver dog forskellige tal og mål for samme emne Ved planlægningen skal vi altså afstemme med vores ordregivere, hvilket regelsæt der lægges til grund for det pågældende projekt."
For en ting står helt klar, siger Sperling: "Der findes ikke den ene patentløsning til alle anvendelser. Arkitektur er altid prototyper! Hver enkelt bygning planlægges og bygges til det ene sted og formål. Hver har sine egne krav, der hver især definerer, hvad der planlægges og realiseres. Vi går oftest ud fra, at en bygning bibeholder sin anvendelsestype. Men det er ikke givet!" Helt aktuelt viser pandemien eller også debatterne om brugen af gas, der er udløst af krigen i Ukraine, at fremtiden altid bringer forandringer med sig. "Gode bygninger med høj livskvalitet skal kompensere for dette og kunne tilpasse sig."
En bygning skal ikke kun være et rum, men skal tilpasse sig brugerne og deres behov - og det både idag og i fremtiden. Først da kan vi tale om en bygning med høj livskvalitet.
Sören Eilers, projektkonsulent hos GEZE GmbHBygninger med høj livskvalitet har brug for indflydelse fra brugerne
De senere brugeres velbefindende afhænger ofte af subjektive faktorer. © Jürgen Pollak / GEZE GmbH
Allerede ved planlægningen skal anvendelsesmulighederne i et par årtier frem indgå i overvejelserne. © GEZE GmbH
Ved al overensstemmelse med reglerne skal planlæggerne dog også altid holde blikket rettet mod den menneskelige faktor. For feltundersøgelser har vist, at brugeres velbefindende i bygninger ikke i alle tilfælde afhænger af målbare størrelser såsom den passende luftfugtighed og temperatur. Tværtimod er det subjektive og tilsyneladende underordnede ting såsom brugerens fornemmelse i et rum, der gør forskellen. "Der blev eksempelvis gjort forsøg med et reguleringssystem til et mekanisk ventilationsanlæg", fortæller Marco Sperling. "Det pågældende rum var klimatiseret og indstillet til den ideelle temperatur, alt blev styret centralt. Men brugerne følte sig utilpasse. Først da bygningen blev forsynet med nyt udstyr og der blev indbygget regulatorer og termostater, som beboerne selv kunne indstille, steg deres velbefindende – ganske enkelt kun fordi de havde en mulighed for indflydelse." Ud fra hans synspunkt er det derfor en god idé at tage højde for brugernes muligheder for indflydelse i bygninger med høj livskvalitet, på den ene side så teknisk avanceret som nødvendigt, på den anden side so enkelt som muligt
"På den måde opstår der helt automatisk hybride systemer, for eksempel hybride ventilationssystemer", siger Sören Eilers. Deres styrke vil blandt andet være sparepotentialet i forhold til energiforbrug og -omkostninger. For, uddyber Marco Sperling, det største energisparepotentiale kommer fra hybride systemer, som gør det muligt at frakoble en maskine og eksempelvis regulere tilførslen af frisk luft manuelt. "Mange ting kan man dog ikke fastsætte på forhånd, da de afhænger af brugernes adfærd. Når bygherrer vil benytte supportprogrammer, ligger fokus dog altid på emnet energieffektivitet."
Hybride systemer: Enkle og fornuftige, men ofte også ukendte
Stigende energipriser, krav om klimabeskyttelse, men også den aktuelle tidsånd skal tages i betragtning ved planlægningen. © Jürgen Pollak / GEZE GmbH
"Det kan altid betale sig, allerede ved planlægningen indgående at drøfte de forskellige fordele og ulemper ved et hybrid system", siger eksperten, "Det kræver ofte en del overbevisende argumenter. Vi tager derfor f.eks. inden planlægningen på ekskursioner med brugere og ordregivere, afholder workshops på stedet, viser dem forskellige bygninger - alt sammen, så de forstår, hvordan vi forestiller os bygninger. Så kan vi vise, hvad de enkelte rum, ventilationskoncepter, etc. kan, og hvordan en realisering af vores planlægning kan se ud. Det er meget effektiv: Accepten øges helt enormt, når man indser hvordan god arkitektur, æstetik, brugbarhed, kvaliteter på overflader, rumluftkvalitet og muligheden for benyttelse af bygningen til andre formål spiller sammen." Og der er brug for denne accept fra brugere og bygherrer for at gøre bygninger, der opstår i dag, til bygninger med høj livskvalitet, som er fremtidsorienterede.
Bygninger skal kunne reagere fleksibelt på forhold såsom energiforsyningen, klimatiske forandringer og desværre også på begivenheder såsom krige og pandemier", siger eksperterne. Deres facit: "Vi skal således allerede idag definere målene sammen med alle involverede, og på den måde skabe bygninger, der også fungerer om 50 år."
Marco Sperling, civilingeniør inden for arkitektur, PPP Architekten LübeckHvad er et hybrid system?
Lidt forenklet er et hybrid system en blanding af automatiserede og manuelle komponenter. Her er de fleste komponenter i et hybrid system allerede indbygget i en bygning, og der kræves således ingen yderligere indsats. Et hybrid ventilationssystem kan eksempelvis bestå af vinduer, som bygningen i forvejen indeholder. Oveni kommer et mekanisk udsugningsanlæg. Erstatningsluften kommer via det manuelt åbnede vindue. "Der findes vidt forskellige muligheder for infiltration af luften i rummet", siger Marco Sperling. "I alle tilfælde kræver det en kommunikation mellem systemerne."
